SIDE 8
NR. 1/2009
At konturskære en plade - hvilken teknologi skal man vælge?
Når man taler om konturskæreteknologier til pladebearbejdning - står valget typisk mellem fire forskellige teknologier. Men hvad skal man vælge og hvorfor? Her gives en gennemgang af de fire principper samt deres fordele og ulemper. Desuden smugkigges der ind i fremtidens konturskæremarked
Af Ken Mølgaard Hansen Mange kender i dag til skæring af plader. Det være sig metaller og eller andre materialer. Spørgsmålet der meget ofte opstår, er bare hvad, hvordan og hvorfor? De fleste virksomhedsejere og ledere har ved større kapitalinvesteringer stillet sig disse spørgsmål. Det altoverskyggende problem i vor tids globaliserede verden er, at konkurrencepresset gør at der ikke er råd til at være forsøgskanin eller vælge forkert. Det er 100 procent sikkert, at naboen ikke venter på dig. V. Løwener A/S vil i denne artikel se delvis bort fra de mekaniske skæreformer såsom save og fræseudstyr. Ikke for at forklejne eller på anden måde desavouere disse former for bearbejdning, da de til enhver tid har deres fulde berettigelse, der hvo r de passer ind i en given produktion. Fokus vil ligge på konturskæring af plader og det udstyr, der kan løse disse opgaver såvel termisk eller ikke termisk. Hvilken form for skæring? Det er her, der kan opstå tvivl om en given investering. Virksomhederne forespørger eksempelvis på en flammeskæremaskine (autogen) - for sådan en har man haft de sidste 20 år. Der er måske ingen tvivl om, at det eksisterende udstyr er slidt ned og skal erstattes. Men er det en tidssvarende løsning og kan eventuelt nyere teknologi udføre arbejdet hurtigere, bedre og/eller mere økonomisk? Det er bestemt ikke altid, at den skæreproces, der koster mindst, nødvendigvis er den, der giver det bedste bundlinjeresultat. Generelt er al form for håndtering den dyreste proces i det samlede billede. Herved menes det antal gange man skal have fat i et emne, før dette er enten færdigt eller klar til montage/levering. processer og gennemgår i det følgende de fire processer samt deres fordele og ulemper. Laserskæring Laserskæring er i dag den termiske skæreproces, der sikrer størst mulige emnenøjagtighed. Maskinernes gentagelsesnøjagtighed ligger typisk på ± 0,025 mm og selve laserstrålen er relativ konstant. Dette bevirker, at laserskæremaskiner i større eller mindre omfang kan automatiseres. Om dette er nødvendigt eller ej - afhænger af den enkelte virksomheds produktion. Økonomisk set sikrer laseren via sine muligheder, at den mere eller mindre vil kunne arbejde ubemandet i et eller flere skift - afhængigt af graden af automatisering. · Fordele Skærer næsten alle metaller og andre materialer såsom bl.a. kunststof. Skæreprocessen sikrer umiddelbart stor emnenøjagtighed med stort set vinkelrette snit og minimal efterbearbejdning i form af aftagning af slagge fra undersiden af pladen. Princippet giver mulighed for at kunne skærpe emner med rotérbare skærpeaggregater, således at I-, V- og Y-fuger kan tildannes. Hurtige procestider via direkte hulgennemslag med positionerings- og skærehastigheder på henholdsvis 170 m/min og 40 m/min. De nyere maskintyper kan i dag bestykkes med skærehoveder, der muliggør skærpning, hvorved yderligere en arbejdsgang kan spares. Maskiner til bearbejdning af pladeformater større en 1.500 x 3.000 mm er i dag ikke ualmindelige. Stort automatiseringsprogram der strækker sig fra vekselborde, over load/unload stationer til pladelagertårne til kontinuerlig fødning af maskinerne. · Ulemper Laser har afhængigt af størrelsen på laserresonatoren sine begrænsninger i tykkere plade > 20 - 25 mm. Ved CrNi-stål og aluminium er grænsen lavere. Der kan forekomme ujævn/rillet overflade. Stor anskaffelsespris og høje driftomkostninger. Det sidste grundet nødvendige periodiske vedligehold. Dårlige omsætningstal hvor en meget står del af den tilførte energi forsvinder som varme. · Indikator Man bør vælge laser, hvis den efterfølgende proces kræver stor emnenøjagtighed og især, hvis de færdige emner indeholder små indvendige konturer (huller) hvad enten disse er cylindriske eller aflange. Men især hvis de har skarpe hjørner (trekanter, firkanter mm.). Plasmaskæring Plasmaskæring er i dag rykket tættere på laseren. Med de nye finstråleplasmasystemer (bl.a. HyPerformance) taler mange om laserlignende kvalitet. Dette skal man være forsigtig med. Plasma er plasma og det har sine helt egne fordele og ulemper. Yderligere skal man her skelne mellem standard- og finstråleplasma.
Laserskæring.
Det er derfor vigtigt, at kravene til det færdigskårne emne vurderes i forhold til en given produktion. Hvor går så grænsen for maskinleverandøren i forholdet rådgivning kontra salg? Dette er et spørgsmål om leverandørens kapacitet og viden, om udstyrets kvalitet samt i den sidste ende tillid. Der er vel næppe personer i industrien, der ikke kender ordene autogen-, plasma-, laser- og vandstråleskæring. Spørgsmålet er blot som førnævnt - hvad kan det og hvad skal man vælge? Det eneste, der er sikkert, er, at en sundt skepsis er på sin plads. For ved alle fire processer er det sikkert, at træerne ikke gror ind i himlen. V. Løwener A/S forhandler maskiner inden for de fire