Jura Af Knud Christensen, DTU Management Problem Erstatningsansvar i forbindelse med uhensigtsmæssig afdækning af tag og heraf følgende vandskade. Resume Et hotel skulle udvides med en tilbygning, idet en del af ydermuren (gesimsen) på den eksisterende bygning skulle rives ned, hvorefter muren skulle forhøjes, således at den forhøjede mur kunne tjene som vederlag for det afsluttende betonelement på den nye bygning. Under arbejdet skete der vandskade på den eksisterende bygning. Taksator fra bygherrens forsikringsselskab besigtigede skaderne og konklude- Byggevoldgift Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomheds kendelse af 12.7.2006 i sag nr. C 8159 MERE TRAFIK PÅ HJEMMESIDEN - PRØV BANNERANNONCERING www.techmedia.dk rede, at regnvand var løbet ind ved den midlertidige afdækning på taget og var trængt ned gennem tre etager. Årsagen var mangelfuld afdækning. Forsikringsselskabet afviste at dække skaden og henviste til entreprenørensforsikringsselskab. Da der ikke kunne opnås enighed om dækning af tabet i forbindelse med vandskaden, indbragte nedrivningsentreprenøren sagen for voldgiftsretten. Bygherren og nedrivningsentreprenøren havde indgået en aftale, hvori det bl.a. hed: ”Til betonmontage nedrives ca. 12 m 2 tag og facademur for dæk over 2. sal. Afdækning af ovenstående 12 m 2 .” Ifølge tidsplanen skulle nedrivning af tag og ydermur ske, umiddelbart før ydermuren blev forhøjet til vederlag for betonelementerne i den nye bygning. Af en detailplan fremgik det, at elmontøren skulle udføre forskellige arbejder, i dagene efter at gesimsen var fjernet. Under sagen forklarede nedrivningsentreprenøren, at der blev fjernet 1,5-2 meter af taget på en strækning af ca. 6 meter. Der blev anbragt en presenning på stedet. Presenningen var større end hullet og blev fastgjort til taget med lægter og søm, og presenningen blev lagt ned på dækket af den nye bygning og sikret med mursten eller andet tungt. Betondækket var på dette tidspunkt på højde med gesimsen. Nedrivningsentreprenørens formand forklarede, at han efterfølgende var blevet tilkaldt i anledning af vandskaden. Det regnede meget. Han flyttede presenningen, da den lå forkert, så vandet løb bagud og ind i bygningen. Presenningen var lagt op over det nye betondæk, så den dannede et badekar. Formanden anbragte en dør inde under presenningen, så vandet kunne løbe ned i gården. Der blev endvidere anvendt nogle plasticsække for at sikre, at afdækningen var fuldstændig. Han var inde i bygningen og konstaterede, at der ikke kom vand ind. Afgørelse Voldgiftsretten fandt det godtgjort, at nedrivningsentreprenøren foretog en fyldestgørende afdækning af området med den manglende tagbeklædning. Vandskaden skyldtes, at afdækning med presenning på skadestidspunktet var mangelfuld, idet der som følge af efterfølgende byggearbejder, dels var opstået en ”skotrendevirkning”, hvor vandet kunne løbe ind i den eksisterende bygning, dels at vandet fra overfl aden af det afsluttende betonelement på tilbygningen kunne løbe ind under presenningen og ned i den eksisterende bygning. Nedrivningsentreprenøren havde i aftalen forpligtet sig til at foretage afdækning, og han havde ikke taget forbehold om, at placeringen kun gjaldt den oprindelige placering af presenningen. Parterne havde ikke aftalt en delafl evering af nedrivningsentreprisen, og ansvaret for forringelse af den udførte afdækning påhvilede derfor som udgangspunkt nedrivningsentreprenøren, jf. AB 92 § 12, stk.1. Ved ikke at sikre en korrekt afdækning indtil entreprisens afl evering, eller til afdækningen var unødvendig, havde nedrivningsentreprenøren pådraget sig et erstatningsansvar for det tab, som vandskaden afstedkom, jf. AB 92 § 35. Efter oplysningerne om byggearbejdernes udførelse fandt voldgiftsretten, at det havde været nødvendigt for andre entreprenører at foretage indgreb i afdækningen, for at disse entreprenører kunne udføre deres entrepriser, også efter at murerentreprenøren havde udført forhøjelsen af den mur, hvorpå det afsluttende betonelement på tilbygningen skulle hvile. Voldgiftsretten fandt derfor ikke at murerentreprenøren havde ansvar for den mangelfulde afdækning, der forårsagede vandskaden. Bygherren havde ved projekteringen valgt en simpel form for afdækning, hvis anvendelse på det pågældende sted i ombygningen og med de efterfølgende arbejder indebar en klar risiko for vandskader. Bygherren havde ikke ved tilrettelæggelsen af entreprisernes udførelse truffet foranstaltninger til at imødegå denne risiko. Voldgiftsretten fandt derfor, at bygherren havde et medansvar for vandskaden. Voldgiftsretten fandt, at nedrivningsentreprenøren og bygherren hver måtte bære halvdelen af tabet ved skaderne. 18 Byggeindustrien Byggeforum · Marts 2008 · nr. 2